Kropsterapi


Hvad er kropsterapi
Totum Kropsterapi – En Helhedsorienteret Behandling for Krop og Sind.
Totum kropsterapi er en effektiv og holistisk behandlingsform, der kombinerer massage, åndedrætsøvelser, zoneterapi, akupressur, kinesiologi og terapeutisk samtale alt sammen for at frigøre fysiske og psykiske spændinger. Behandlingen tager udgangspunkt i, at kroppen og sindet hænger sammen, og at fysiske symptomer ofte har en dybere, følelsesmæssig årsag.
Hvorfor vælge kropsterapi frem for andre behandlingsformer
Helhedsorienteret tilgang – I modsætning til mange traditionelle behandlingsformer arbejder kropsterapi ikke kun med symptomerne, men også med de underliggende årsager.
- Effektiv stresshåndtering – Behandlingen aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvilket reducerer stress og fremmer dyb afslapning.
Kombination af fysisk og mental behandling – Kropsterapien arbejder både med kroppen og sindet, hvilket gør den særligt effektiv for dem, der oplever sammensatte problemstillinger.
- Individuelt tilpasset behandling – Hver session tilpasses den enkelte, så behandlingen imødekommer specifikke behov og udfordringer.
- Vedvarende effekt – Ved at øge kropsbevidstheden og forståelsen af egne mønstre skaber kropsterapi langvarige resultater.

Hvordan foregår en behandling
Vi starter med en indledende samtale for at klarlægge hvilke udfordringer du har og hvad jeg skal fokusere på under behandlingen. Derefter kommer du over på briksen hvor behandlingen foregår. Jeg anbefaler du ligger i undertøj med et tæppe over, da behandlingen er mest effektiv på denne måde. Ønsker du at beholde t-shirt på er det også i orden.
Selve behandlingen er en kombination af dybdegående tryk, massage, pulserende bevægelser, stræk og led frigørelse. Åndedrættet spiller en central rolle i behandlingen, da en dyb vejrtrækning kan hjælpe med at frigøre spændinger.
En behandling varer ca 60 min incl samtale og koster 300 kr (elevpris) Prisen stiger til 1. juni 2025. Her vil det til gengæld blive muligt at købe klippekort til en fordelagtig pris.
Ønsker du en behandling, der ser på hele dig – både fysisk og mentalt?
Så er Totum kropsterapi et effektivt og bæredygtigt valg, der hjælper dig med at opnå større balance, velvære og livskvalitet. Bestil en tid allerede i dag! gå til kontakt.
Reaktioner på behandlingen
Det er naturligt at der vil komme reaktioner på behandlingen, men da alle mennesker er forskellige er der også forskellige reaktioner. Efter behandlingen er det en god ide at tage det roligt resten af dagen. Hvis du arbejder, gør det i dit eget tempo og gå tidligt i seng.
Vand: Drik mindst 2 liter vand dagligt efter behandlingen for at hjælpe kroppen med at udskille affaldsstoffer.
Fysiske reaktioner: Kan inkludere forværring af symptomer i op til en uge. Både gamle muskelsmerter kan blusse op igen, ligesom du kan få ondt i muskler du ikke er vant til at have ondt i, alt sammen pga. behandlingen. Muskelsmerter skyldes kroppens udrensning og kan kræve flere behandlinger.
Psykiske reaktioner: Der kan forekomme uventede følelser og reaktioner som tristhed, vrede, glæde osv. det er helt normalt – giv følelserne lov at komme og forløse sig naturligt. Det fortager sig typisk i løbet af 1-2 dage efter behandlingen.
Er du i tvivl om efter reaktionerne er du altid velkommen til at kontakte mig.